Når man holder op med at kæmpe for tingene. Eller måske er det mere rigtigt at skrive: Da jeg holdt med at kæmpe for mig selv og accepterede verden, som den udfoldede sig omkring mig. De ting som skete for mig var resultat af mine handlinger. Der var så få der interesserede sig for, hvad jeg foretog mig, at den respons jeg fik var en reaktion på en handling fra min side. Jeg oplevede stilhed og skønhed på steder hvor jeg nok forventede det, men sjældent havde ro til at opleve det. Sommerfugle ved bænken i parken. Uventede øjeblikke når en tonstung togkrop passerer min med hundrede kilometer i timen. En fugl der synger tidligt om morgenen. De første insekter der står stille i den endnu kølige forårsluft.
Jeg kunne endnu huske, hvordan kampen for at ændre min verdens uretfærdighed hev og sled i mig. Hvordan indsigten i lønslaveriets ufrihed kunne få mig til at hige efter friheden på trods af mangel på penge. Hellere fattig og fri end at underkaste sig tilfældige arbejdsgiveres opgaver. Efter ti år med fast løn er jeg begyndt at holde op med at stille spørgsmålstegn ved hele lønarbejderkonstruktionen. Tiden og opmærksomheden den tager hver dag. Forpligtelsen den lægger på mig. Nu optager det mig mere, hvordan man indretter sig i verden med et arbejde.
Alligevel irriterer det mig at jeg har accepteret og resigneret, men også at det ikke generer mig længere. Jeg ønsker mig en større bil, bedre beliggende hus, og lidt mere tid til det hele. Helbredet kunne også være bedre. Helt accepteret har jeg altså ikke, men det er andre veje ud jeg leder efter. Kampen er ikke mod de andre, der holder mig fast i de her systemer, men et forsøg på at skabe en vej ud.
Hvordan ser friheden ud? Er det en følelse og en tilstand? Er den objektiv som fx økonomisk frihed? Er det en ting og et sted, som et sommerhus eller en båd på havet?
Jeg har bestemt mig for at det er en følelse og en tilstand. At økonomisk frihed, ting og steder kan skabe den følelse, men det er ikke sikkert. Slet ikke når der er gået noget tid. Det svære er at kærligheden til ting fx kan være med til at skabe følelsen af frihed, men efter noget tid er det måske ikke friheden, der er så vigtig, men meningsfylden, kontinuiteten og kendskabet.
Friheden er vigtig, når du skal gøre dig fri fra noget. Men kærligheden er vigtig når du knytter bånd og skaber mening med noget. Med nogen. Det er muligt at du kan opleve en berusende frihedsfølelse i kærligheden til et andet menneske. Det er muligt at du kan opleve kærligheden til verden gennem frigørelsen fra snærende bånd.
Kærligheden er stærk og findes der allerede. Båndene jeg har knyttet er dem jeg dingler i, når jeg vender tingene på hovedet.
Systemer
Når man holder op med at kæmpe for tingene. Eller måske er det mere rigtigt at skrive: Da jeg holdt med at kæmpe for mig selv og accepterede verden, som den udfoldede sig omkring mig. De ting som skete for mig var resultat af mine handlinger. Der var så få der interesserede sig for, hvad jeg foretog mig, at den respons jeg fik var en reaktion på en handling fra min side. Jeg oplevede stilhed og skønhed på steder hvor jeg nok forventede det, men sjældent havde ro til at opleve det. Sommerfugle ved bænken i parken. Uventede øjeblikke når en tonstung togkrop passerer min med hundrede kilometer i timen. En fugl der synger tidligt om morgenen. De første insekter der står stille i den endnu kølige forårsluft.
Jeg kunne endnu huske, hvordan kampen for at ændre min verdens uretfærdighed hev og sled i mig. Hvordan indsigten i lønslaveriets ufrihed kunne få mig til at hige efter friheden på trods af mangel på penge. Hellere fattig og fri end at underkaste sig tilfældige arbejdsgiveres opgaver. Efter ti år med fast løn er jeg begyndt at holde op med at stille spørgsmålstegn ved hele lønarbejderkonstruktionen. Tiden og opmærksomheden den tager hver dag. Forpligtelsen den lægger på mig. Nu optager det mig mere, hvordan man indretter sig i verden med et arbejde.
Alligevel irriterer det mig at jeg har accepteret og resigneret, men også at det ikke generer mig længere. Jeg ønsker mig en større bil, bedre beliggende hus, og lidt mere tid til det hele. Helbredet kunne også være bedre. Helt accepteret har jeg altså ikke, men det er andre veje ud jeg leder efter. Kampen er ikke mod de andre, der holder mig fast i de her systemer, men et forsøg på at skabe en vej ud.
Hvordan ser friheden ud? Er det en følelse og en tilstand? Er den objektiv som fx økonomisk frihed? Er det en ting og et sted, som et sommerhus eller en båd på havet?
Jeg har bestemt mig for at det er en følelse og en tilstand. At økonomisk frihed, ting og steder kan skabe den følelse, men det er ikke sikkert. Slet ikke når der er gået noget tid. Det svære er at kærligheden til ting fx kan være med til at skabe følelsen af frihed, men efter noget tid er det måske ikke friheden, der er så vigtig, men meningsfylden, kontinuiteten og kendskabet.
Friheden er vigtig, når du skal gøre dig fri fra noget. Men kærligheden er vigtig når du knytter bånd og skaber mening med noget. Med nogen. Det er muligt at du kan opleve en berusende frihedsfølelse i kærligheden til et andet menneske. Det er muligt at du kan opleve kærligheden til verden gennem frigørelsen fra snærende bånd.
Kærligheden er stærk og findes der allerede. Båndene jeg har knyttet er dem jeg dingler i, når jeg vender tingene på hovedet.