Perfekte cirkler

Aktiviteterne lå fast. Rækkefølgen kunne variere en smule. Udførslen blev hele tiden justeret med forbedringer: Først fik kattene mad, så små øvelser for ryggen, så meditation, morgenmad klargøres (måske også frokostpakken) og spises sammen med nyhederne, bad, madpakke og opvask umiddelbart før afgang. Tilfredsstillelsen og roen i det timelange ritual var noget han glædede sig til, når han nåede til øvelserne på gulvet. Drømmene og de første tanker var svære at trænge igennem først. Men glæden ved at se kattene løbe mod køkkenet for glubsk at sætte maden til livs gentog sig for ham hver morgen. Et øjeblik overvejede han forskellen på de ting, der var faser i et liv, som gik over efter en heftig periode, som en forelskelse og de ting som fandt en plads i ens liv og blev en varig glæde. Dette gentagelsens mysterium, hvor kedsomheden var den mest akutte trussel mod status quo – langt mere end de barndomstraumer der stod som ventende skygger i kulissen. Pludselig kunne han finde på at række ud over de grænser, han havde sat for sig selv uden at han blev opmærksom på det. Når han hvilede i sine perfekte små cirkler, blev verden hans igen og han rakte ud efter det som han begærede.